pEsbjerg 31 33 43 73
pFanø 51 93 61 40

BADEVÆRELSE

Jepsen VVS & Montage ApS har mange års erfaring i arbejde med badeværelser.

Derfor kan vi vejlede dig professionelt, når du skal købe nyt, så alle elementer i dit badeværelse passer til din stil. Hvad enten det skal være stilrent og minimalistisk med rene linjer og rette vinkler eller gammeldags og rigt på detaljer, så har vi udvalget, hvor kvaliteten er i top.

Med et af vores baderumsmøbler får dit badeværelse et stort løft med en lille investering.
Badeværelse armaturer
Vi fører et stort udvalg af armaturer og blandingsbatterier til dit badeværelse.

Skal det være intelligent armatur, der selv kan regulere vandtrykket, en vandhane med vandsparer eller håndbruser eller måske et batteri.

Mulighederne er mange, når vandhanen skal skiftes. Alle produkterne er VA-godkendt. Det er din garanti for, at vandhanen lever op til en række sundhedskrav i bygningsreglementet.

Vi står for leveringen og en korrekt montering.
Spejle & Lys
Spejle og lys spiller en afgørende rolle for, at badeværelset fungerer optimalt. Skal spejlet være indbygget i væggen eller være en del af et skab?

Vi leverer og monterer spejle i alle størrelser og former efter dine ønsker.

Vores udvalg i vådrumsbelysning er stort og alsidigt. Med os som samarbejdspartner får du en fagmand til at sikre, at installationerne overholder alle krav til el i vådrum.
Håndklædetørrere
En håndklæderadiator skaber et behageligt klima i ethvert badeværelse.

Håndklæderadiatoren kan både varme badeværelset op, tørre våde håndklæder og sørge for, at du på kolde morgener kan iføre dig en lun badekåbe.

Vi fører et bredt udvalg, så du altid kan finde en håndklæderadiator, der passer til dit badeværelse i størrelse, stil og farve.

Arbejde i vådrum stiller store krav til materialer og konstruktioner. Med os som leverandør og montør har du en professionel samarbejdspartner.
Sæder & Tilbehør
Vi har alt hvad hjertet begærer af sæder og badeværelsestilbehør.

Vores store udvalg sikrer, at du altid finder noget, der matcher din smag og dit badeværelse.

De toiletsæder, som vi leverer, er alle designet med fokus på komfort. Det er sæder i plast og træ, der alle fås i forskellige størrelser og farver.
Gulvafløb
Vi kæler for alle detaljer, når badeværelset skal renoveres.

I stedet for det traditionelle afløb kan du vælge en afløbsrende, der bliver en del af badeværelsets design og et element, som er med til at understrege rummets øvrige linjer.

Med en afløbsrende af rustfrit stål får du en moderne afløbsløsning til dit badeværelse. Risten placeres i gulvet som erstatning for den firkantede afløbsrist og kan samtidig erstatte den forhøjning, der typisk adskiller bruseområdet fra det øvrige badeværelse.

Renden fås både som hulrist, spalterist og i en række forskellige størrelser og former.
Kar, Spa & Jacuzzi
Vi har stor erfaring i arbejdet med dampkabiner og spabade – både til indendørs- og udendørsbrug.

Et spabad er skabt til afslapning og ro. Vi har samlet de bedste modeller, så du er sikker på at købe et kar af højeste kvalitet.

Spabade kan fås i mange størrelser, så selv et lille hjem kan få glæde af spabadets blide massage. En anden mulighed er opsætning af en dampkabine. Dampkabiner kan i dag fås med mange forskellige massagefunktioner, så dit badeværelse bliver et sandt rum for velvære.

Med os som samarbejdspartner er du sikker på, at levering og montering er i orden og alle regler for vådrum er overholdt.